MindDog's vision

Visionen

Visionen med MindDog er at visualisere den menneskelige rutine og de begrænsninger, som kommer til udslag ved fx. træning af hunde.

Selv når det ser nemt ud, blokerer vi som menneske meget nemt, og forskellige øvelser bliver umulige at udføre, selvom hunden faktisk godt kunne fuldføre øvelsen, men vedkommende i den anden ende af snoren bliver en klods om potterne på hunden

Motivation

Vi vil blandt andet igennem mentaltræning motivere dig til selv at løse dine problemer med din træning, og give dig en indsigt i, hvordan det også kan gøres.

Din hund kan meget mere end du forventer, hvis bare du ikke bremser denne udvikling.

Motivation kan være i form af selvudviklingssamtaler, individuelle coachingsessions.

Selvudvikling, og ikke mindst selverkendelse er og bliver kodeorderne til at udvikle dig selv til bedre at bryde rutiner og træffe de for dig rigtige valg.

Selvindsigt og -udvikling

Vi kigger dig "efter i sømmene" og tager en snak om hvad dine forventninger er til dine øvelser / træning med mere. Det er vigtigt, at du skal have den rigtige fornemmelse i kroppen, når du udfører din træning, ellers er det spild af din tid.

Vi er dit "spejl", og du får pludselig en visuel oplevelse af din egen træning, og ikke mindst din egen væremåde sammen med din hund.

Det handler om at forstå sin egen selvudvikling, i bla. den proces det er at træne hund, og på samme tid få noget ud af det.

Men det kræver mest af alt, at du er klar til en forandring, og kan se fremskridtet - vi sørger for, at du får de rette værktøjer til du selv kan skrue den helt optimale træning sammen for dig og din hund.

Velkommen til MindDog !

MindDog tilbyder

MindDog tilbyder undervisning, mentaltræning, coaching og kurser, og er en enkeltmandsvirksomhed med tilknyttede konsulenter fra ind- og udland.

MindDog ønsker at stille skarpt på hvordan vi er som mennesker, vores relationer og reaktioner i henhold til vores hund og den træning vi udøver sammen med den.

Stacks Image 2375
Stacks Image 159
Stacks Image 8330